Nyhedsbrev Hoved MED 24.03.2022

Evaluering af AMR-strukturen på Dagtilbudsområdet
Den nuværende AMR-struktur trådte i kraft 1. oktober 2020. Strukturen fastsætter 2 AMR i henholdsvis Dagtilbudsområde Vest og Dagtilbudsområde Øst.
De 2 Lokal MED, på Dagtilbudsområdet har udarbejdet evaluering til Hoved MED, i forhold til, hvordan dagligdagen med den nye AMR-struktur fungerer.

Følgende blev drøftet:

  • Der er en opmærksomhed på at strukturen ikke fungerer helt endnu, samt at Corona har lagt hindringer i vejen for fysisk fremmøde
  • Lokalt arbejdes der med at styrke de 3 aftalte parametre i aftalen (synlighed, relation og tilgængelighed), som er vigtige for at AMR har mulighed for at udføre opgaven tilfredsstillende
  • AMR opgaven skal gøres endnu mere attraktiv således alle AMR poster forhåbentlig snart bliver besat.

AMR-strukturen evalueres igen om 1 år.

Temadrøftelse: Evaluering af årets gang i Hoved MED

Hoved MED har evalueret årets gang i Hoved MED. Der var fokus på følgende:

  • Hvad har været godt ved årets møder, her blev den gode dialog og fleksibiliteten fremhævet.
  • Hvad skal vi have fokus på/forbedre, her blev opmærksomheden på forsat at have temadrøftelser fremhævet. Ligeledes skal der være fokus på konkretisering af referaterne. Derudover skal der være fokus på løbende revidering af retningslinjer.

 

Stillingsopslag i Brønderslev Kommune
Folketingets ombudsmand har rettet kritik mod den udbredte kommunale praksis med, at stillingsopslag først slås op internt inden eksternt opslag.

Ombudsmandens udtalelse kan læses i sin fulde længde her.

Brønderslev Kommune retter ind efter kritikken, og fremadrettet praksis vil være:

  • Alle faste stillinger slås op eksternt
  • Brønderslev Kommune kan ansætte medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger på op til 1 års varighed uden opslag.
  • I personale ABC’en informeres når relevant indhold fjernes/tilføjes. Personale ABC’en skal samtidig uddybes med hensigt og baggrund for beslutningen.
  • Det er vigtigt at arbejdspladserne (TR og ledelse) har dialogen omkring de tidsbegrænsede stillingsopslag.

 

Opdateret 7. april 2022