Dette er Brønderslev Kommunes Leadership Pipeline - en ledelseskæde der beskriver de overordnede forventninger, der er til medarbejdere og ledere i organisationen.

Vi er afhængige af hinanden i løsningen af kerneopgaven
Forventningerne beskriver, hvad den ansatte skal imødekomme på individuelt niveau. Samtidig er samarbejde i egen – og på tværs af organisationen en forudsætning for, at vi kan løse kerneopgaven.
Mit ledelsesrum
Som leder i organisationen skal du agere forskelligt alt efter, hvad du leder (eks. medarbejdere, ledere). Det betyder, at du justerer din ledelse i forhold til dette.
Identificer lokale forventninger
Der lægges op til at enhederne/områderne i organisationen omsætter modellen til egen kontekst og målgruppe. Eksempelvis gennem en dialog om, hvad forventningerne helt konkret betyder på arbejdspladsen.