Omsorgsdage

Medarbejdere har ret til at holde 2 omsorgsdage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. 

Omsorgsdage er dage med fravær fra arbejdet med sædvanlig løn, hvor formålet er omsorg for barnet. Omsorgsdage kan holdes som hele eller halve dage. Dette gælder uanset antallet af ansættelser inden for et kalenderår i Brønderslev Kommune.

Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb.


Overførsel af omsorgsdage

Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født, overføres automatisk til næste kalenderår, hvis de ikke er afviklet, og medarbejderen har været afskåret for at holde omsorgsdagene. Yderligere overførsel af omsorgsdage mellem de forskellige kalenderår er som udgangspunkt ikke muligt. 

Der er dog udvidet adgang til overførsel af omsorgsdage i de tilfælde, hvor medarbejderen har haft barselsorlov/adoptionsorlov, der strækker sig over et helt kalenderår medarbejderen dermed er afskåret fra at afholde omsorgsdage. Medarbejderen kan dermed overføre omsorgsdagene til det kalenderår, hvor medarbejderen er færdig med at holde orlov. 

Retten til overførsel gælder alle de omsorgsdage, som medarbejderen har ret til i det pågældende tidsrum. Dette gælder også for søskende. 

Dog gælder det ved orlov til børnepasning, i kombination med barselsorlov eller adoptionsorlov, at det er en betingelse for ret til overførsel, at det ikke har været muligt for medarbejderen at planlægge orlov på en sådan måde, at omsorgsdagene kunne afholdes i det kalenderår, hvor medarbejderen holdt orlov.


Varsling af omsorgsdage

Medarbejderen skal varsle brugen af dine omsorgsdage til lederen tidligst muligt. Ikke afholdte omsorgsdage kan ikke udbetales ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Tilbage til oversigten >>

Opdateret 29. november 2017