Ulykke og Akut sygdom

Ansatte har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at den ansatte er til stede øjeblikkeligt.

Når der er tale om akut ulykke eller alvorlig sygdom i familien, har den ansatte ret til tjenestefrihed af kortere varighed. Det er op til den enkelte arbejdsgiver at afgøre, om tjenestefriheden skal være med eller uden løn. Det er ikke nærmere defineret, hvad der skal forstås ved ordene "af kortere varighed". Derfor er det op til den enkelte arbejdsgiver at afgøre varighedens længde.

Retten gælder kun ved ulykke og akut sygdom i familien.

Tjenestefrihed i sådanne tilfælde ydes i overensstemmelse med gældende overenskomster, aftaler og/eller praksis.

Opdateret 4. juni 2019