Kørselsgodtgørelse til elever

Der ydes tilskud til afholdte kørselsudgifter i forbindelse med obligatoriske skoleophold, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). 

For at opnå godtgørelse gælder følgende:

  • Godtgørelsen skal omfatte udgifter til kørsel for den korteste vej fra bopæl/lærested til uddannelsesinstitutionen og tilbage. Der kræves forudgående godkendelse fra arbejdspladsen
  • Det er en betingelse, at den samlede skolevej* (tur/retur) udgør mindst 20 km, og at eleven ikke kan deltage i undervisningen på en nærmere liggende uddannelsesinstitution. (*Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl eller indkvarteringssted til skole, mellem flere undervisningsafdelinger af en skole og tilbage til enten bopæl eller indkvarteringssted.)
  • Er kørsel mellem flere undervisningsafdelinger nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset afstand.
  • Hvis eleven skal møde på praktikstedet før eller efter den daglige undervisning på skolen, bliver denne del af skolevejen opgjort som den nærmeste vej mellem praktikstedet og skolen.
  • Anvendes der offentlige transportmidler, godtgøres de faktiske dokumenterede udgifter. Ved anvendelse af eget transportmiddel ydes der godtgørelse, jf. Aftale om befordringsgodtgørelse til elever.

Uddannelsesinstitutionen sender opgørelse over den enkelte elevs beregnede udgift ved benyttelse af offentligt transportmiddel til Brønderslev Kommune, HR. 

HR sender herefter anmodning til AER om refusion af kørselsudgiften, ligesom de udarbejder opgørelse over kørselsudgiften, og foretager udbetaling til eleven sammen med den ordinære lønudbetaling.

 

Tilbage til oversigten >>

Opdateret 5. april 2018