Hoved MED - Referat
Dato: 15. marts 2019
Lokale: Mødelokale 318, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 10:00
Indholdsfortegnelse
1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden
Beslutning
Ingen bemærkninger.
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Til toppen
2. Godkendelse af referat
Resume
Godkendelse af referatet fra mødet, den 14. december 2018.
Beslutning
Referatet er godkendt.
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Til toppen
3. Foreløbig Budgetproces og tidsplan for Budget 2020
Resume
Sagsforløb: DIR/ØK/BY/MED
Økonomiafdelingen har udarbejdet oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2020. Til orientering.
Sagsfremstilling
Økonomiafdelingen har udarbejdet oplæg til budgetproces samt forslag til tidsplan for budget 2020.
For at opnå balance på driften i budget 2020 i forhold til budget 2019 foreslås det, at fagudvalgene får til opgave i perioden fra februar til april at udarbejde og prioritere en reduktionspulje på minimum 0,67 %. Hvis der ønskes mulighed for en politisk prioritering, kan reduktionspuljen forøges - eksempelvis til 1,0 %, 1,3 % eller 1,5 %. Reduktionspuljen fordelt pr. udvalg fremgår af vedhæftede bilag: Budgetproces 2020.
Der er som sidste år mulighed for, at større og principielle beslutninger evt. kan træffes udenfor budgetprocessen, hvor der samtidig er politisk enighed om, at resultatet heraf kan indregnes i budgettet.
Efter Økonomiudvalgets inspirationsbesøg hos Faaborg-Midtfyn og Nordfyns kommuner vil den endelige budgetproces 2020 og tidsplan blive udarbejdet.
Stabsforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget drøfter oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2020.
Indstilling
Direktionen, 15. januar 2019, pkt. 5:
Forslag indstilles iværksat, evt. tilpasset ideer fra inspirationsbesøg.
Økonomiudvalget, 22. januar 2019, pkt. 4:
Udsat til næste møde.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 13. februar 2019:
Som en opfølgning på inspirationsturen den 21.-22. januar 2019 har forvaltningen udarbejdet en stikordsoversigt over de centrale budskaber fra turen, som er vedlagt som bilag.
I forbindelse hermed kan det anbefales, at Økonomiudvalget bl.a. vurderer:
- Hvorvidt den vedtagne økonomiske politik kan inddrages tættere i styring af budgetlægningens flerårsperspektiv?
- Hvorvidt der er behov for ændringer i håndtering af opmærksomhedspunkter/tekniske korrektioner i forhold til det budgetforslag, der fremlægges til 1. behandling?
- Hvorledes proceduren for udarbejdelse af forslag til reduktioner, råderum, besparelser m.v. evt.. kunne justeres, herunder
- Hvornår skal det politiske niveau inddrages i behandlingen/udarbejdelsen?
- Hvornår inddrages offentlighed og medarbejdere?
Herudover var der inspiration til forskellige elementer i budgetprocessen fx:
- Udfordringer med at få fagudvalgene til at være en aktiv del af budgetprocessen
- Håndtering af udgiftsudfordringer i forhold til demografi, beskæftigelse og andre områder
- Inspiration til afdækningsforslag
- Forskellige støtteredskaber i budgetlægningsprocessen
- Tidspunkter for og typer af for seminarer for Byråd og politiske forhandlinger
Stabsforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget drøfter oplæg til budgetproces og tidsplan for budget 2020 og herunder hvilke ændringer, der ønskes indarbejde i lyset af inspirationsturen.
Økonomiudvalget, 13. februar 2019, pkt. 3:
Der igangsættes en proces, hvor der findes forslag til råderum på 1% i alle udvalg.
Forslagene skal være klar til videre politisk behandling og høringsproces i maj måned.
Lene Hansen, Arne M Jensen og Poul Erik Andreasen finder ikke. der er behov for forslag på 1.%.
Poul Erik Andreasen finder, at der ikke skal ske en ligelig fordeling af forslagene mellem udvalgene, og ønsker handleplaner for minimering af overskridelserne på sygepleje- og psykiatri-handicapområdet
Sagen sendes til beslutning i Byrådet
Byrådet, 27. februar 2019, pkt. 5:
Godkendt efter følgende afstemning
- For Økonomiudvalgets indstilling: 16
- Imod: 11 (A)
Beslutning
Jens orienterede omkring foreløbig Budgetproces og tidsplan for Budget 2020.
Følgende blev fremført fra medarbejderrepræsentanterne:
- Det er godt at processen sættes i gang tidligt, så der bliver plads til ordentlig høringsproces. Også fordi fristen for kommentarer i september er meget kort.
- Der blev ytret bekymring omkring mulighederne for at finde forslag til de 1% råderum, der er skåret nok allerede
- At der kunne tænkes mere langsigtet i form af investeringer frem for besparelser
Alle Fag MED og Hoved MED medlemmer bliver tilbudt en introduktion til Budget 2020, på samme niveau som den byrådet får.
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Bilag
Til toppen
4. Planlægning af fællesmødet mellem Hoved MED og Økonomiudvalget
Resume
Hoved MED bedes nedsætte planlægningsgruppe til fællesmødet mellem Hoved MED og Økonomiudvalget, den 19. juni 2019
Sagsfremstilling
Hoved MED bedes nedsætte gruppe til planlægningen af det forestående fællesmøde.
Beslutning
Der blev aftalt følgende gruppe til planlægningen af det forestående fællesmøde:
- 2 fra direktionen
- Søren Steensen
- Henrik Aarup-Kristensen
- 2 medarbejder repræsentanter
- Marianne Heilskov
- Lars Andreasen
Tidspunktet for afholdelse af mødet blev drøftet.
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Til toppen
5. Evaluering af forretningsorden for Hoved MED
Resume
Sagsfremstilling
Hoved MED følger den forretningsorden, som indgår i Lokalaftalens bilag 8.
Der er tidligere blevet drøftet ved Hoved MED mødet den 3. marts 2016:
- at forretningsordenen bør evalueres 1 gang årigt.
- at evalueringen/drøftelsen i 2016 sker i forbindelse med klippekortmodulet "det gode samarbejde", da det giver god mening at tænke det ind her. Bliver det besluttet, at der skal ske justeringer/rettelser, vil dette ske efterfølgende.
Medarbejderrepræsentanterne ønsker i forbindelse med forretningsordnen at drøfte rammerne for og indholdet i beslutningsreferat.
Beslutning
Referaterne vil fortsat være beslutningsreferater, dog med mere opmærksomhed på at inddrage relevante drøftelser, for at gøre referaterne sigende – også for læsere der ikke har deltaget i mødet.
Efter hvert punkt afstemmes hvad der skal med i referatet. Herunder hvilke drøftelser der skal inddrages i beslutningsreferatet.
Formand og næstformand kvalificerer efterfølgende referatet inden udsendelse.
HR fik til opgave at nytænke eksisterende nyhedsbrev, for herigennem at fremme større formidling ud i organisationen.
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Bilag
Til toppen
6. Dialog og samarbejdskultur i Brønderslev Kommune
Resume
Der ønskes en drøftelse af det udarbejdede notat vedr. "Dialog og samarbejdskultur i organisationen i Brønderslev Kommune".
Sagsfremstilling
Notatet omkring ”Dialog- og Samarbejdskulturen i Brønderslev Kommune” blev godkendt den 23. marts 2018.
Formidling af notatet vil foregå via Trioen og på www.ansatibronderslev.dk
Det blev besluttet at notatet skal evalueres til marts mødet 2019
Hoved MED ønsker derfor at drøfte og evaluerere notatet.
Beslutning
Der var enighed om at det overordnet er et godt notat:
http://www.ansatibronderslev.dk/~/media/Institutioner/AnsatIBronderslev/Personale%20ABC/DialogOgSamarbejdskulturBrslevKomm.pdf
Følgende blev drøftet under mødet:
- Det er et godt notat, men er det synligt ude i organisationen? Her opfordres fremadrettet til at tage notatet med til sit bagland og drøfte det på lokaludvalgsmøder/personalemøder med MED status, samt i TRIO érne, for at sikre implementering af notatet.
- Der er et par afsnit som kan misforstås, som med fordel kunne formuleres anderledes. Drøftes i forbindelse med næste evaluering.
- Notatet bringes i spil på Brønderslev dagen på Arbejdsmiljødagene i Vrå 21. marts 2019.
- Notatet evalueres igen næste år i marts mødet
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Bilag
Til toppen
7. Overordnet lønpolitik
Resume
Sagsfremstilling
For at skabe frihed til og mulighed for at understøtte særlige forhold på arbejdspladsen, skal den overordnede lønpolitik udmøntes i en lokal lønpolitik, som fastlægger kendte og tydelige værdier og kriterier for tildeling af løn på den enkelte arbejdsplads.
De lokale lønpolitikker skabes dog inden for rammerne af den overordnede lønpolitik.
Hoved MED ønsker en drøftelse omkring den lokale lønpolitik.
Beslutning
Hoved MED anbefaler revidering af den eksisterende overordnede lønpolitik fra 2007, da den ikke længere er tidssvarende.
HR laver forslag til ny lønpolitik, til godkendelse/drøftelse i Hoved MED.
Følgende blev drøftet under mødet:
- Begrundelse for hvorfor medarbejderrepræsentanterne peger på, at der bør være fokus på at lave lokal lønpolitikker, da det ikke er tilfredsstillende at der er en overordnet lønpolitik, der ikke efterleves.
- Den overordnede lønpolitik er fra en tid, hvor der via overenskomsterne blev afsat midler til lokale forhandlinger.
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Bilag
Til toppen
8. Antal AMR i Hjemmesygeplejen
Resume
Evaluering af 1 AMR i Hjemmesygeplejen.
Sagsfremstilling
I februar 2016 blev der sendt brev til KL og Forhandlingsfællesskabet på tvist om MED-strukturen for Hjemmesygeplejen. Tvisten handlede om antallet af AMR inden for Hjemmesygeplejen, hvor medarbejdersiden ønskede 2 AMR og arbejdsgiversiden ønskede 1 AMR.
I maj 2017 er der kommet brev fra KL og Forhandlingsfællesskabet, hvor de gør opmærksom på, at det er Hoved MED, der har kompetencen til at tilpasse organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, jfr. Rammeaftalen §9, stk. 2, punkt 5. Det forudsættes, at der er enighed i Hoved MED.
Der er efterfølgende afholdt et møde, hvor TR og leder af Hjemmesygeplejen var repræsenteret sammen med Direktøren for Stabene samt repræsentant fra Hoved MED, som dækker FTF. På mødet blev der drøftet det aktuelle behov for antallet af AMR og der blev opnået enighed om, at der indstilles til Hoved MED, at der fremadrettet skal være 1 AMR i Hjemmesygeplejen.
Forudsætningen er, at der kan opnås enighed om vilkår for AMR og der skal ske en evaluering efter 1 år.
På mødet var der enighed om, at der er et stort ønske om, at der skabes ro på området, således Trioen kan starte op og få de bedste arbejdsvilkår.
Hoved MED bakkede i marts 2018 op om indstillingen af 1 AMR i Hjemmesygeplejen, men forbeholdte sig retten til en ny forhandling, såfremt evalueringen viser, at der er et andet behov. Det blev aftalt, at der skal ske en evaluering 1 år efter valg af AMR.
Vedlagt er Hjemmesygeplejens evaluering af 1 AMR i Hjemmesygeplejen.
Beslutning
Evalueringen viser, at det fungerer med 1 AMR i hjemmesygeplejen.
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Bilag
Til toppen
9. Arbejdsmiljørepræsentanternes år 2019
Resume
Orientering om AMR år 2019.
Sagsfremstilling
Medarbejderne har ønsket at drøfte intiativ fra FH vedr. Markeringen af AMR året 2019.
Beslutning
Orientering om arbejdsmiljørepræsentanternes år 2019.
Der blev drøftet tilbud og initiativer fra FH.
Der er ikke afsat flere ressourcer til den supplerende arbejdsmiljøuddannelse end tidligere. Det er derfor vigtigt, at man lokalt, i arbejdsmiljøgrupperne, tager stilling til, hvilke kompetencer AMR har behov for at tilegne sig.
Direktionens udgangspunkt er, at rammerne deltagelse i at uddannelse, konference og kursusdeltagelse fastholdes på nuværende niveau.
Direktionen opfordrer til at prioritere Arbejdsmiljødagene i Vrå.
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Til toppen
10. Gensidig information - herunder relevante emner for næste møde
Resume
Til gensidig information.
Sagsfremstilling
- Hr-strategien for 2019-2020
- Persondataforordningen, overvågning
Beslutning
- Jens Chr. orienterende omkring HR-strategien for 2019-2020.
- Sortering af affald i Brønderslev Kommune, kommer først til borgerne og dernæst til virksomhederne
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Til toppen
11. Stillingtagen til, hvilke punkter fra dagens møde, der skal informeres om
Beslutning
- Foreløbig Budgetproces og tidsplan for Budget 2020
- Evaluering af Dialog og Samarbejdskultur i Brønderslev Kommune.
Fraværende:
Henrik Aarup-Kristensen, Ann Cathrine Vestergaard, Lena Skjødsholm og Jeanette Andersen mødte for Ellen M. Rasmussen.
Til toppen