3. oktober 2019

Hoved MED - Referat

Dato: 3. oktober 2019
Lokale: Mødelokale 318, Brønderslev Rådhus
Tidspunkt: Kl. 12:30


Indholdsfortegnelse



1. Bemærkninger/ændringer til dagsorden


Beslutning

Ingen bemærkninger til dagsordenen.

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Til toppen


2. Godkendelse af referat


Resume

Godkendelse af referatet fra mødet den 1. juli 2019.

Sagsfremstilling

Hoved MED bedes godkende referat fra mødet den 1. juli 2019. Referatet er tilgængeligt på hjemmesiden og e-Dagsorden.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Til toppen


3. Budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2019


Resume

Sagsforløb: Hoved MED

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltninger udarbejdet budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2019. Budgetopfølgningen viser på områderne drift og finansiering en forventet årsafvigelse på 6,3 mio. kr. i mindreudgift i forhold til korrigeret budget 2019. Der er oprindeligt budgetteret med et overskud på 16,6 mio. kr. Derudover er der budgetteret med pulje til overførsel på 25,0 mio. kr. - samlet set et budgetteret overskud på 41,6 mio. kr.

Sammen med budgetopfølgningen er vedlagt en status på aftalepunkter, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2019.

Sagsfremstilling

Økonomiafdelingen fremsender Budgetopfølgning 2 pr. 30. juni 2019.

Ifølge Principper for økonomistyring udarbejder Økonomiafdelingen kvartalsvise budgetopfølgningsrapporter til Direktionen, der fremsender budgetopfølgningen til fagudvalg og Økonomiudvalg/Byråd. Budgetopfølgningsmaterialet udarbejdes på alle politikområder.

Sammendrag af forventet budgetafvigelser:

*Justeres der for pulje til overførsel mellem årene på 25 mio. kr., vil der i stedet for en forventet årsafvigelse på 26,3 mio. kr. i merforbrug, være en forventet afvigelse på 1,3 mio. kr. i merforbrug.

Samlet resultat

På finansiering forventes et samlet mindreforbrug/merindtægt på 16,3 mio. kr. Beløbet består primært af en forventet mindreudgift vedr. midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet samt merindtægt som følge af overgangsordning pga. tab i udligning.

Driftsområderne under ét viser et forventet merforbrug på 11,1 mio. kr. De væsentligste årsager til afvigelsen skyldes:

På Økonomiudvalgets område forventes der et mindreforbrug på 2 mio. kr., som vedrører forventet mindreforbrug på pension til tjenestemænd. Derudover forventes mindreforbrug på administrationsbidraget til Udbetaling Danmark og et mindreforbrug på Nordjyllands Beredskab.

På Børne- og Skoleudvalgets område forventes et merforbrug på 6,4 mio. kr., som hovedsageligt skyldes flere børn i dagplejen på 4 mio. kr. Derudover forventes der et merforbrug på Udsatte børn og unge på 2,4 mio. kr.

På Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets område forventes et mindreforbrug på 11 mio. kr. Ved sidste budgetopfølgning blev der forventet et mindreforbrug på 18,7 mio. kr. Ændringen skyldes primært et forventet merforbrug på 6 mio. kr. til førtidspensioner. Mindreforbruget vedrører primært Integrationsområdet pga. færre flygtninge samt efterregulering af bl.a. refusion. Derudover blev der ved budgetlægningen budgetteret med et beløb til at modstå konjunkturændringer, hvilket der ikke er behov for.

På Ældreomsorgsudvalget forventes der et merforbrug på 3,2 mio. kr. Merforbruget skyldes bl.a. ændring i antal pladser på plejecentre samt ændrede pladstyper. Derudover forventes der et merforbrug på henholdsvis boligstøtte og hjælpemidler.

På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes der et merforbrug på 13,9 mio. kr., som primært skyldes tilgang af dyrere sager.

På Teknik- og Miljøudvalgets område forventes der et merforbrug på 1,0 mio. kr., som udelukkende vedrører vintertjeneste.

På det samlede børn- og ungeområde forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på 2,4 mio. kr. Der er i dette beløb ikke taget højde for evt. tilgang resten af året. På nuværende tidspunkt vurderes det samlede forbrug på udsatte børn og unge inkl. UngeCentret at være på samme niveau som 2018, dog forventes der en netto nedgang i antal helårspersoner.

Direktionen deltager under behandlingen af punktet, og direktørerne vil give en afrapportering af, hvilke initiativer til minimering af overskridelser, der er iværksat. Herudover er vedlagt notater, som redegør for initiativerne på Ældreomsorgsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder.

Direktionen den 20. august 2019, pkt. 5:

Samlet set udviser budgetopfølgning 2 ligesom ved sidste budgetopfølgning et overskud. Overskuddet er dog blevet mindre end ved sidste budgetopfølgning, Primært på beskæftigelsesområdet, hvor der er et merforbrug på førtidspension som følge af tilbagetrækningsreformen. Budgettet er endvidere reduceret med provenuet som følge af strategien for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. I forhold til indtægtssiden skal det understreges, at der forsat er usikkerhed i forhold til en evt. midtvejsregulering, da aftalen mellem Regeringen og KL er udsat.

Som ved sidste budgetopfølgning er den største udfordring i budgetopfølgningen merudgifterne på det specialiserede voksenområde. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes videre med minimering af overskridelserne.

På ældreområdet konstateres det, at der forsat er udfordringer på frit-valg området, men det er lykkedes at opnå besparelsen på sygeplejeområdet, ligesom merudgifter til boligstøtte mere end kompenseres af reduktion på plejecenterområdet.

Merudgiften indenfor udsatte børn og unge skyldes tilgang af enkelte dyre sager. På beskæftigelsesområdet forventes der pt. flere ydelsesmodtagere totalt set, og der forventes især flere på førtidspension. Udviklingen på beskæftigelsesområdet vil blive fulgt nøje i de den kommende tid, hvor den forventede landsudvikling også vil blive kendt sammen med regeringsaftalen.

Direktionen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes.

Byrådet den 4. september 2019, punkt 3

Godkendt.

Det forventes fortsat, at forvaltning og udvalg iværksætter initiativer til minimering af budgetoverskridelser.

Beslutning

Jens gav en orientering om budgetopfølgning 2 pr. 30 juni 2019.

På nuværende tidspunkt er der et mindreforbrug i forhold til budgettet på ca. 6 mio. kr. Udfordringen er stadig et merforbrug på kommunernes serviceudgifter.

Merforbruget og mindreforbruget inden for de forskellige områder blev drøftet, herunder det specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet.

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Bilag

Til toppen


4. Budget 2020 – høring af budgetforslag til 1. behandling


Resume

Sagsforløb: Hoved MED

Budget til 1. behandling samt opmærksomhedslisen udsendes til høring.

Hoved MED anmodes om høringssvar indenfor udvalgets område.

Sagsfremstilling

Det tekniske budgetgrundlag som fremsendes til 1. behandling samt opmærksomhedslisten fremsendes hermed til høring i Hoved MED.

I det tekniske budgetgrundlag til 1. behandling er indeholdt pris- og lønfremskrivninger samt lov- og cirkulæreprogram.

Fagudvalgene og Økonomiudvalget har behandlet opmærksomhedslisten som indeholder ændrede forudsætninger på service- samt øvrige driftsområder. Punkter på opmærksomhedslisten er ikke indarbejdet i det tekniske budgetgrundlag.

Såfremt det ønskes, kan det aftales, at en fra Direktionen kan uddybe/forklare budgetforslag m.m. på medarbejdernes eventuelle formøde.

Budget til 1. behandling fremsendes inden mødet

Fristen for høringssvar er 07. oktober kl. 12.00

Beslutning

Orientering og drøftelse omkring høring af budgetforslag til 1. behandling.

Medarbejderrepræsentanterne i Hoved MED har følgende udtalelse til budgetforslaget:

Efter at Hoved MED har fået en grundig information om budget 2020 på møde den 03.10.2019 og efterfølgende drøftelse har medarbejderrepræsentanterne følgende udtalelse, som vi håber, kan være med til at kvalificere kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2020:

Med vedtagelse af budgetprocessen for budget 2017, blev der vedtaget nogle hovedprincipper, der skulle danne grundlag for budgetprocessen. Her lød det første:

”At sigtet med perioden 2016-2018 er, at målsætningerne med den økonomiske politik er nået senest ved udgangen af perioden, dog således det ikke er et krav at kassebeholdningen i perioden er nået op på målsætningen (ca. 80 mio. kr.), men at kravet er at kassebeholdningen skal styrkes”

I Regnskabet for 2018 gøres følgende status:

”Brønderslev Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning opgjort over 12 måneder er pr. 31. december 2018 opgjort til 226,5 mio.kr”

Vi mener, at tallene taler for sig selv. Målsætningen til budgetterne for perioden 2016-2018 er for længst indfriet. Det er på tide, at Brønderslev Kommune begynder at investere i den service, der leveres til borgerne frem for at stramme skruen endnu mere, og der er i den grad behov for det.

Brønderslev Kommune har ifølge Økonomi og Indenrigsministeriet det billigste dagtilbud, det billigste skolevæsen og den laveste udgift til ældre i regionen. Dette betyder, at der er færre ansatte til at løfte opgaverne omkring vores børn og ældre sammenlignet med andre kommuner, ligesom det er en generel opfattelse blandt kommunens ansatte, at arbejdsdagen er præget af travlhed og kompromisser.

Hvis Brønderslev Kommune skal være en attraktiv bosætningskommune, med fortsat vækst i tilflytning af familier, er kommunen nødt til at investere i den service, vi som medarbejdere leverer til borgerne. Kommunen skal sikre, at der er de hænder, der er brug for, og at det er uddannet kvalificeret personale, der varetager opgaverne. Personale der har mulighed for at prioritere en forebyggende og tidlig indsats frem for brandslukning.

Vi har en forventning om, at kommunalbestyrelsen påser, at midler der tildeles kommunen til specifikke formål – f.eks. velfærdspuljen på 17,2 mio., følger intensionen og kanaliseres til de tiltænkte områder, hvilket vil harmonere godt med byrådets nyligt vedtagne vision: ” Et godt sted at leve”

Med et budgetteret overskud på 41,6 mio. kr. i 2019 og et forventet mindre forbrug/merindtægt på 16,3 mio. kr. efter andet kvartals budgetopfølgning, foreslår vi at budget 2020 tilføres de nødvendige midler, fra den kvarte milliard der er i kommunekassen.

Medarbejderrepræsentanterne i Hoved MED bakker i øvrigt op om de konkrete udtalelser fra medarbejderrepræsentanterne i Fag MED-udvalgene.

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Bilag

Til toppen


5. Ny vision for Brønderslev Kommune


Resume

Sagsforløb: DIR/ØK/BY/Hoved MED

Ny vision for Brønderslev Kommune, til orientering for Hoved MED.

Sagsfremstilling

Søren orienterer Hoved MED om ny Vision for Brønderslev Kommune.

Vision for Brønderslev Kommune er resultatet af Byrådets visionsproces. Formålet med visionen er at udgøre et styringsredskab for Byrådet og administrationen, der sætter en fælles politisk retning for den fremtidige udvikling for Brønderslev Kommune. Den danner udgangspunkt for kommende politikker og planer i Brønderslev Kommune og konkretiseres i det daglige arbejde, som kommunens medarbejdere udfører sammen med borgere, virksomheder og foreninger.

Personale

Ingen.

Beslutning

Søren orienterede omkring Ny Vision for Brønderslev Kommune. En vision, der bygger videre på det vi har i dag og kommunens værdier nysgerrig, fællesskabende og modig. Flere steder i kommunen arbejdes der allerede i henhold til tankerne i den nye vision, fordi det er måden vi arbejder på.

Der blev drøftet hvorledes Visionen får liv i alle dele af Brønderslev Kommune, både blandt medarbejderne og borgerne. Implementeringen vil være en proces, hvor første skridt er drøftelse i de politiske udvalg ift. hvad der skal arbejdes med på det aktuelle politiske område og hvordan.

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Bilag

Til toppen


6. Evaluering af Fællesmødet mellem Økonomiudvalget og Hoved MED


Resume

Hoved MED bedes evaluere fællesmødet mellem Hoved MED og Økonomiudvalget, den 28.08.2019.

Sagsfremstilling

Den 28.08.2019 har der været afholdt fællesmøde mellem Hoved MED og Økonomiudvalget.

Hoved MED bedes evaluere fællesmødet.

Beslutning

Fællesmødet mellem Økonomiudvalget og Hoved MED blev drøftet. Der var en positiv stemning til mødet, og medarbejderrepræsentanterne udtrykker tilfredshed med signalet fra politisk side om, at medarbejdernes udtalelser ift. budget 2020 er relevante for politikerne.

Følgende blev aftalt i forhold til næste fællesmøde:

  • Det fungerede godt med blandingen mellem drøftelse af budget og oplæg af "de gode historier"
  • Der bliver nedsat en planlægningsgruppe ligesom sidste gang til planlægning af det næste fællesmøde bestående af 2 ledelsesrepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter
  • Det vil være et bedre tidspunkt at afholde fællesmødet i slutningen af august
  • Formålet er - den gode dialog

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Til toppen


7. Evaluering af den lokale MED aftale


Resume

Til drøftelse for Hoved MED.

Brønderslev Kommunes Lokalaftale skal evalueres i Hoved MED hvert 4. år og der ønskes en indledende drøftelse af, hvordan det skal gribes an.

Sagsfremstilling

I Brønderslev Kommunes Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse er det aftalt, at den skal evalueres i Hoved MED hvert 4. år.

Formand og næstformand foreslår, at de indledende drøftelser startes omkring evaluering af Brønderslev Kommunes Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse.

Herunder Hoved MED's rammer og kompetencer for evalueringen.

Beslutning

Søren orienterede omkring evalueringen af den lokale MED aftale.

Der blev drøftet mulighederne i forhold til evaluering af lokal aftalen eller at udarbejde en helt ny lokal aftale. Fx med inspiration fra Viborg Kommunes lokalaftale.

For at undersøge behovet for evaluering af lokalaftalen samt hvilken retning vi skal gå, nedsættes der en arbejdsgruppe. HR er tovholder og der vælges 2 medarbejderrepræsentanter samt 2 ledelsesrepræsentanter fra Hoved MED til arbejdsgruppen.

Fra medarbejdersiden er valgt:

  • Ellen M Rasmussen
  • Rita Nielsen

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Til toppen


8. Strategisk planlægning af MED-arbejdet


Resume

Opsamling på drøftelse af det strategiske MED-arbejde i Hoved MED.

Sagsfremstilling

Den 1. juli 2019 drøftede Hoved MED det strategiske MED-arbejde i sit møde. Drøftelsen skete i mindre grupper og HR har lavet en opsamling af drøftelsen.

Opsamlingen viser at Hoved MED på flere områder arbejder strategisk med MED-arbejdet. Det er dog vigtigt at synliggøre det Hoved MED gør, så den røde tråd bliver tydelig.

Det indstilles at udvalget drøfter hvorledes yderligere synliggørelse kan ske.

Beslutning

Der blev under mødet drøftet hvordan vi kan synliggøre den strategiske planlægning af MED-arbejdet, herunder synligheden af de tiltag som løbende iværksættes.

Der var enighed om at et årshjul/skabelon, fx 4-års, for det strategiske arbejde vil være en fordel samt at have større fokus på at synliggøre de strategiske drøftelser.

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Bilag

Til toppen


9. Trivselsmåling 2020


Resume

Tidsplan for trivselsmåling 2020 til orientering.

Sagsfremstilling

HR har udarbejdet tidsplan for trivselsmåling 2020. HR gennemgår tidsplanen. Herunder:

  • Evaluering
  • Fremadrettet arbejde for Trivselsmåling

Bilaget er vedhæftet.

Beslutning

Jens Chr. orienterede omkring evaluering af trivselsmåling 2017/18 og det fremadrettede arbejde med trivselsmåling 2019/2020.

HR indkalder formand og næstformand i Fag MED udvalgene til evalueringsmøde den 22. november. Inden da fremsendes dagsorden med spørgsmålene til mødet, således repræsentanterne har mulighed for at gå til deres bagland og høre deres kommentarer.

Er formand og næstformand forhindret i at deltage i mødet, vælger de selv en ny repræsentant til at deltage i evalueringsmødet.

Det planlagte forløb for trivselsmåling 2019/2020 er skitseret i vedhæftede tidslinje. Både arbejdsmiljølederne og arbejdsmiljørepræsentanterne vil blive inddraget i det fremadrettede arbejde med trivselsmåling 2019/2020.

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Bilag

Til toppen


10. Gensidig information - herunder relevante emner for næste møde


Resume

Til orientering.

Sagsfremstilling
  • Klippekortsmodul jævnfør bilag 3 i Lokalaftalen
Beslutning
  • Klippekortsmodul jævnfør bilag 3 i Lokalaftalen, her blev oplyst hvad der kan komme ind under klippekortsmodulerne. Kort fortalt ALT hvad der har med MED arbejdet at gøre.
  • Evaluering af "Akut midler dag". Det var en god dag med en blanding af sjove øvelser og gode faglige snakke. Søren fik ros for sin deltagelse. Husk opmærksomheden på hvordan man tager den gode læring med retur til sit bagland.
  • Orienteringsmøde omkring budget 2020 den 15. oktober. Det er beklageligt at mødet ligger midt i efterårsferien, men det kunne ikke være anderledes. Det skal dog understreges at det KUN er et tilbud om deltagelse.

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Til toppen


11. Stillingtagen til, hvilke punkter fra dagens møde, der skal informeres om


Beslutning
  • Punkt 5, Ny vision for Brønderslev Kommune
  • Punkt 7, Evaluering af den lokale MED-aftale
  • Punkt 9, Trivselsmåling 2020

Fraværende:

Lars Andreasen, Line Christiansen deltog i stedet for Ann Cathrine Vestergaard og Johnny Engelsted deltog i stedet for Per Kronborg Christiansen.

Til toppen

Opdateret 18. oktober 2019